mandag den 25. januar 2016

Dansk Flygtningehjælp er skyld i manglende tilbagesendelser af asylansøgere til Grækenland


Dansk Flygtningehjælp med Andreas Kamm i spidsen er skyld i at vi i dag ikke kan sende de asylansøgere retur til det oprindelige ankomstland (Grækenland for hovedparten).

I Dansk Flygtningehjælps årsrapport fra 2010 fremgår det således:


Stop for udsendelse til Grækenland 


Den 21. januar 2011 faldt der dom i den principielle sag MSS 
versus Belgien og Grækenland. Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol slog med den principielle dom fast, at det er en krænkelse af en asylansøgers menneskerettigheder at sende ham eller hende tilbage til Grækenland. For omkring 400 asylansøgere i Danmark var det kulminationen på lang tids angst og venten. 

Dansk Flygtningehjælp har i flere år klaget i sager, hvor en asylansøger skulle sendes tilbage til Grækenland. Denne indsats blev stærkt intensiveret i 2010, hvor ministeren i maj besluttede, at asylansøgere skulle sendes tilbage til Grækenland – også selv om de græske myndigheder ikke gav en skriftlig garanti om, at den pågældende ansøger ville få sin sag behandlet i Grækenland. 

Dansk Flygtningehjælp prøver at få stoppet 
udsendelser til Grækenland 

Kort efter ministerens beslutning iværksatte Dansk Flygtningehjælp en procedure med henvendelser til den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i de enkelte sager for at få stoppet udsendelserne. Baggrunden var, at den danske klageadgang, dvs. klage til ministeriet, gennem mange år havde vist sig at være nytteløs. Ingen af de hundredvis af påklagede sager blev omgjort i ministeriet. 

Dansk Flygtningehjælp havde i begyndelsen varierende succes med at få stoppet de enkelte udsendelser via Menneskerettighedsdomstolen, som ville have konkrete og detaljerede oplysninger om ansøgernes etnicitet, religion og baggrund for at flygte fra deres hjemland. Der var et stort tidspres på interviewene med ansøgerne, eftersom Dansk Flygtningehjælp ikke vidste, hvem der ville blive sendt ud som den næste. 

De enkelte ansøgere blev interviewet af en af Flygtningehjælpens jurister omkring deres sag. Sagerne blev herefter forberedt og sendt til Menneskerettighedsdomstolen, som inden for få timer eller dage tog stilling til om tilbagesendelsen til Grækenland skulle stoppes. Ansøgere, hvor Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol ikke stoppede tilbagesendelsen, blev sendt tilbage til Grækenland af de danske myndigheder. En del gik under jorden for at undgå dette. 

Der var omkring 400 asylansøgere, der afventede tilbagesendelse til Grækenland, så opgaven med at gennemføre interview og forberede sagerne var en omfattende opgave for Flygtningehjælpens jurister. 

Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol ændrer praksis 

Midt i september skiftede Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol linje og stoppede herefter tilbagesendelserne til Grækenland i alle de fremlagte sager kun på grundlag af ansøgerens navn og udlændingenummer og det faktum, at de danske myndigheder havde truffet beslutning om, at den 
pågældende skulle sendes til Grækenland. Første generelle stop omfattede 91 ansøgere. 

Herefter fremlagde Dansk Flygtningehjælp sager for Den Europæiske Menneskerettigheds Domstol for alle de ansøgere, som henvendte sig enten via asylcentrene eller i Flygtningehjælpens åbne rådgivning. Da dommen faldt den 21. januar 2011 havde Dansk Flygtningehjælp fremlagt langt over 
300 sager. 


Med dommen besluttede den danske regering at stoppe tilbagesendelserne til Grækenland og Behandle sagerne i Danmark. Alle de asylansøgere, der stod til tilbagesendelse til Grækenland, og som stadig befinder sig i Danmark, skal dermed i dansk asylprocedure, hvor der vil blive taget stilling til, om de kan anerkendes som flygtninge. 


DUBLINFORORDNINGEN 

Dublinforordningen betyder, at asylansøgere som udgangspunkt skal have deres sag behandlet i det første EU-land, de ankommer til. Det vil ofte være Grækenland, der med sin Middelhavskyst og grænse mod Tyrkiet udgør porten til Europa. Men asylsystemet i Grækenland er brudt sammen, og derfor fastslår Menneskerettighedsdomstolen nu, at asylansøgere ikke kan sendes tilbage. Grækenland registrerer hvert år


*** Vi opfordrer alle til at deltage i debatten. Brug kommentarfeltet nedenunder artiklen ***

Ingen kommentarer:

Send en kommentar