torsdag den 21. januar 2016
Ikke vestlige indvandrere udgør 7,5% af befolkningen
Der bor omkring 660.000 indvandrere og efterkommere i Danmark. Ca. 425.000 af indvandrerne og efterkommerne har oprindelse i et ikke-vestligt land, hvilket svarer til 7,5 pct. af befolkningen i Danmark. De resterende knap 235.000 indvandrere og efterkommere er af vestlig oprindelse og udgør lidt mere end 4 pct. af befolkningen.
Ifølge Danmarks Statistiks befolkningsprognose fra 2015 vil antallet af indvandrere og efterkommere udgøre lidt mere end 1,1 million personer i 2050, hvilket svarer til 18 pct. af den samlede befolkning.
Knap 30 pct. af alle indvandrere og efterkommere bor i Københavns Kommune og Aarhus Kommune. De fem kommuner med den højeste befolkningsandel af indvandrere og efterkommere er Ishøj (36 pct.), Brøndby (30 pct.), Albertslund (27 pct.), Høje-Taastrup (25 pct.) og København (23 pct.).
Næsten 60 pct. af alle indvandrere og efterkommere i Danmark har oprindelse i 16 lande. Heraf er Tyrkiet det største oprindelsesland. Cirka hver tiende indvandrer og efterkommer har således Tyrkiet som oprindelsesland. Derefter kommer Polen med 6 pct. og henholdsvis Tyskland og Irak med 5 pct.
Etiketter:
tal og statistik
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar